Nyheder · 19. november 2026
iCONE 2026 lancerede Neuronet og en portugisisktalende forpligtelse over for neuroetikken
Den internationale konference om neuroetik fandt sted online den 18. november på portugisisk under temaet »Fra hjernen til et videnskabeligt netværk«. Den samlede forskere fra Portugal, Brasilien, Mozambique, Kap Verde og São Tomé og Príncipe, lancerede offentligt Neuronet og sluttede med en erklæring om neuroetik og forpligtelse over for fremtiden.
Én dag, flere platforme
Konferencen varede fra kl. 10:00 til 17:15 (Lissabon-tid). Den blev livestreamet på Zoom og YouTube og delt på WhatsApp og Facebook, og den blev indledt med filmen »iCONE, Hora de Começar«. I sin velkomst præsenterede António Jácomo årets tema, neuroetik og den portugisisktalende verden. Han argumenterede for, at lande med en mindre tradition for neurovidenskabelig forskning ikke blot er modtagere, fordi de store forskningscentre »har meget at lære« af dem. Han takkede Miguel Vieira for organiseringen, den digitale del og den faglige forberedelse af konferencen og mindede om den rolle, Centro de Estudos de Bioética har haft som værtsinstitution.
Hjerne–maskine-grænseflader: et neuroetisk perspektiv
Åbningsforelæsningen blev holdt af Steven Gouveia (Filosofisk Institut, Universitetet i Porto), der gennemgik et århundrede med hjerne–maskine-grænseflader, fra det første elektroencefalogram af et menneske i 1924 til nutidens taleneuroproteser. Han vejede de invasive enheders præcision op imod deres biologiske risiko og fremhævede fem spørgsmål:
- Afkodningsfejl: en harmløs fejl i en sætning kan være alvorlig, når man styrer en kørestol eller beder om medicin.
- Handleevne: nogle patienter tilskriver sig selv handlinger, de ikke havde til hensigt at udføre, hvilket prædiktiv bearbejdning og gummihåndsillusionen hjælper med at forklare.
- Ansvar: det bør deles af hele holdet i stedet for at blive søgt hos isolerede individer.
- Efter projektet: hvad sker der med implantater, patienter og data, når finansieringen af en undersøgelse ophører?
- Mentalt privatliv: Chile var pioner i at beskytte det på forfatningsniveau.
Hans konklusion var, at etikken ikke kan stoppe ved en etisk komités godkendelse. Den skal følge et projekt før, under og efter, med etikere i forskningsholdene og med målet om »meningsfuld autonomi« for hver patient.
Se hele optagelsen af dette foredrag (59 min)
Neuroetikkens nye udfordringer
António Jácomo indledte med en hyldest til Daniel Serrão, en pioner inden for neuroetik i Portugal og inspirationen bag iCONE, og til Walter Osswald, der døde for få uger siden. Hans oplæg, »Hvad ændrer sig, når vi begynder at kende og forandre den menneskelige hjerne«, tog udgangspunkt i populariseringen af neurovidenskab, fra »mandlige og kvindelige hjerner« til neuromarketing. Det var bygget op omkring fire spørgsmål: hjernen som data, som indgreb, som forudsigelse og som handelsvare.
Han pegede på skiftet fra at observere neuroner til at modulere dem og på risikoen for at gøre en forudsigelse til skæbne. Han advarede også om, at »vi behøver ikke at læse tanker for at skabe nye sårbarheder«. I debatten tog han et spørgsmål op, som Elvis do Rosário havde sendt fra Østtimor: »Er det hjernen, der beslutter for personen, eller personen, der beslutter gennem hjernen?« Han afviste den dualisme, der ligger bag: »Der findes ingen hjerner uden mennesker og ingen mennesker uden hjerner.« Carlos Costa Gomes, formand for Centro de Estudos de Bioética, understregede, at personen er grundlaget for enhver beslutning.
Se hele optagelsen af dette foredrag (80 min)
Neuroetik på portugisisk: nationale perspektiver
Om eftermiddagen viste sessionen »Neuroetik på portugisisk«, modereret af Miguel Vieira, et felt under opbygning i meget forskellige sammenhænge:
- Portugal. Jorge Mateus (Minho-universitetet, Center for Etik, Politik og Samfund) præsenterede et eksplorativt projekt om forbrugerneuroteknologi som ringe og wearables. Han foreslog tre begreber til at tænke over det: arbejdspladsens »neuro-panoptikon«, »selvet som platform« for data og »eksistentiel forældelse«. Se indlægget (9 min)
- São Tomé og Príncipe og Kap Verde. Liliana Alves, infektionsmediciner i Portugal og født i Praia, præsenterede også det arbejde, der var udarbejdet sammen med Adionilde Aguiar, som ikke kunne deltage. São Tomé og Príncipe har endnu ingen forskningscentre for neurovidenskab, men landet har en national etisk komité for sundhedsforskning, og i 2024 gennemførte det sin første sundhedsmission med fokus på neurologi. Oplægsholderne foreslog en pilotvurdering af landets behov inden for neuroetik og en samarbejdsdagsorden mellem portugisisktalende lande. I Kap Verde har Hospital Agostinho Neto allerede neurologi, neurokirurgi og en etisk komité.
- Mozambique. Eden Mucache, læge og koordinator for en medicinsk uddannelse, beskrev et land, hvor neurovidenskab endnu ikke er et selvstændigt felt, og hvor forskningen fokuserer på epilepsi, slagtilfælde, konzo og hydrocephalus. En ny sundhedslov, der er bekendtgjort i år, regulerer organdonation og transplantation, men der findes endnu intet bioetisk organ, der kan understøtte den. Et nyt institutionelt udvalg for klinisk og social bioetik skal efter planen begynde sit arbejde i begyndelsen af 2027.
- Brasilien. Alberto Paulo Neto (Programmet for videregående studier i bioetik, PUC Paraná) præsenterede Brasiliens lovforslag om neurorettigheder, neurale data og mental integritet. Han læste dem gennem den republikanske idé om ikke-dominans hos Philip Pettit, anvendt på de store teknologivirksomheders indflydelse.
Debatten handlede om etikuddannelse af læger og sygeplejersker, informeret samtykke, beskyttelse af patientdata og de etiske komitéers rolle. Carlos Costa Gomes beskrev komitéerne som videnskabens »etiske samvittighed«: »der findes ingen god videnskab uden god etik«. António Jácomo meddelte, at Centro de Estudos de Bioética i marts vil afholde en national kongres om etikundervisning på universiteter og i faglige organisationer.
Fra kortlægning til netværk: lanceringen af Neuronet
Miguel Vieira præsenterede Neuronet gennem ti virkelige tilfælde, offentliggjort i 2025 og 2026, hvor resultatet kom før det etiske spørgsmål. Blandt dem var afkodning af erindringer under søvn, en flue simuleret ud fra sit konnektom, computere lavet af levende menneskelige neuroner og indsamling af hjernedata via pandebånd til forbrugere. Ingen forsker kan følge med i dette tempo alene. Neuronet foreslår derfor, at neuroetikken skal komme ind, før en undersøgelse udformes, gennem fremadrettet vejledning, og mens den gennemføres, gennem forskningsstøtte.
Præsentationen omfattede en rundvisning på portalen: Observatoriet for fremskridt, der åbnede samme dag, fagområderne, ressourcerne, arbejdsgrupperne under forberedelse og forummet. Deltagelse er gratis, optagelse sker efter moderering, og der kræves ingen universitetstilknytning. Miguel Vieira fortalte, at idéen opstod efter et oplæg, som António Jácomo holdt i det portugisiske parlament i november 2024 for Det Nationale Etiske Råd for Livsvidenskaberne. Han sluttede med en udfordring: »Med netværket oppe at køre kan hver dag være den 18.«
Se hele optagelsen af denne præsentation (45 min)
Afslutning: en erklæring og fem forpligtelser
Konferencen sluttede med, at António Jácomo læste den endelige erklæring op, »Fra hjernen til et videnskabeligt netværk: opbygning af en portugisisktalende neuroetik for fremtiden«, under mottoet »Ét fællesskab, ét sprog, ét fælles ansvar«. Dokumentet vil blive sendt til universiteter, ministerier for videnskab og teknologi, det filosofiske miljø og partnerinstitutioner. I dokumentet forpligter deltagerne sig til at:
- sætte den menneskelige persons værdighed i centrum for udviklingen af neurovidenskab og neuroteknologi;
- fremme etisk, ansvarlig og tværfaglig forskning, der foregriber virkningerne af sine opdagelser;
- styrke uddannelsen i neuroetik for forskere, sundhedsprofessionelle, studerende og samfundet;
- bygge bro mellem institutioner og videnskabelige miljøer og værdsætte den portugisisktalende verdens bidrag;
- gøre Neuronet til et effektivt redskab for møder, samarbejde og udvikling af neuroetikken.
Erklæringen slutter med en overbevisning: neurovidenskabens fremtid »vil ikke kun blive bestemt af, hvad vi formår at opdage om hjernen, men også af det ansvar, hvormed vi vælger at bruge den viden«.
Hvad sker der nu
- iCONE 2027: allerede under forberedelse med det mål at bringe den portugisisktalende neuroetik i dialog med store internationale forskningscentre.
- Kongressen i regi af Centro de Estudos de Bioética: i marts, om etikundervisning på universiteter og i faglige organisationer.
- Optagelser: hele livestreamen er tilgængelig, og arrangørerne har annonceret redigerede uddrag fra hver session.
- Neuronet: alle kan oprette en konto og ansøge. I slutningen af sin præsentation bad Miguel Vieira hver deltager om at vælge den af de ti sager, der bekymrede dem mest, og sige hvilken og hvorfor.
Officielle optagelser
- Åbningsfilm til iCONE 2026 (3 min.)
- Præsentationen af Neuronet (45 min)
- Livestream af hele konferencen (7 t. 34 min.)
Resumé udarbejdet af Neuronet på grundlag af de officielle optagelser og programmet offentliggjort på iCONE-webstedet. Citaterne er transskriberet fra livestreamen og oversat fra portugisisk. Hvis du vil foreslå en rettelse, kan du skrive til info@neuronet.pt.